Nogle gange kommer vi mennesker i en situation, hvor vi må nøjes. Vi når ikke altid vore ambitioners mål, men for en leder handler det mest om ikke at ville nøjes. For det er med handlekraft, at en leder må gennemføre sine resultater – hvad enten det drejer som opgaver i en virksomhed, opgaver på et mere samfundsmæssigt niveau som corona-situationen, vi går igennem i denne tid, eller om det drejer som om politisk ledelse.
Det gode eksempel
Lederen skal være det gode eksempel og være den, der viser, at han eller hun tror på den opgave, der skal løses. På den måde kan man få folk til at løbe med i den rigtige retning – hvis man som leder nøjes og bliver lidt efterladende, så bliver medarbejderne det med garanti også.
Før i tiden var lederen ofte den gode faglige medarbejder, der blev løftet op i organisationen, men i dag er ledelse i stigende grad en generalistdisciplin, som kalder på generelle færdigheder og evnen til at vise en retning, mere end det at være den bedste til at løse en faglig opgave.
Hvis man som leder ikke vil nøjes med den næstbedste løsning i jobbet, så er der nok også en overvejende sandsynlighed for, at man også kun vil have det bedste privat. Så kan man for eksempel benytte sig af en Rabatkode og hente mange gode tilbud på alt fra dagligvarer til tøj og luksus.
Handlekraft som leder er ikke ensbetydende med, at man skal tromle sine løsninger igennem over for sine medarbejdere. Handlekraft kan også komme til udtryk gennem empati og evnen til at indgå i gode relationer med medarbejderne, så de får tillid til lederen og accepterer hans eller hendes ledelse. Vi er i Danmark kendt for at have tillid til hinanden, og de bedste ledere formår at bringe denne tillid med sig ind i lederjobbet også.