Mange ledere er blevet ledere, fordi de er rigtig gode til deres fag. Den dygtige tømrer bliver sjakformand, den dygtige lærer bliver skoleleder – men det er ikke sikkert, at det altid er den rette vej at gå.
Derfor forskes der på management institutter over hele verden i, hvad ledelse egentlig er, og hvordan man udvikler ledelse som fag- og lederen som leder. Det er vigtigt, at lederen kan se bort fra den faglige opgave, som skal løses i organisationen, og finde overskud til at arbejde med sig selv som leder, være konfliktløser i organisationen og skabe et innovationsrigt miljø, så både virksomheden og dens medarbejdere kan udvikle sig og løfte organisationen fremad.
Færdigheder som leder
I disse måneder er der mange historier fremme i medierne om, hvor galt det kan gå, hvis ikke lederen har særlige gode evner for ledelsesdisciplinen. Så kan de finde på at overskride personlige grænser og glemme den rolle, som lederen har i forhold til måske især de unge medarbejdere.
Det bliver også ofte diskuteret, om man kan lære det at lede andre som et fag, som en særlig disciplin. De fleste, som har haft en ledelsesposition, ved, at det ikke bare er noget, der kommer af sig selv. Så der er god grund til at tage lederkurser og måske ligefrem længerevarende ledelsesuddannelser, sådan de tilbydes på handelshøjskoler og universiteter både herhjemme og i udlandet.
Måske kan man ikke ændre sig grundlæggende som person, men man kan lære metoder og principper for, hvordan man bør gebærde sig som leder og dermed undgå mange af de fælder, som ledere gennem mange år er faldet i, når de eksempelvis har opført sig krænkende over for yngre, kvindelige medarbejdere.
For lederen vil der altid være et balancepunkt for, hvor meget man kan forlade sig på teori og læring, og hvor meget, man skal bruge sine egne, personlige egenskaber. Uddannelse i ledelse kan være med til at gøre det nemmere at afveje dette.