Man skal ikke undervurdere det sociale aspekt, når det drejer som at skabe et godt team. Én ting er, at man som leder skal være i stand til at samle et team, så alle de kompetencer, der er brug for, er repræsenteret, men herudover er det også vigtigt at skabe et team, hvor den indbyrdes kemi mellem medarbejderne og ledelsen fungerer bedst muligt. Hvis man ikke kan fungere sammen og samarbejde, så kan nok så mange faglige kompetencer ikke opveje det bøvl, der kan komme på det interpersonelle plan.
Mange især større virksomheder har formelle programmer, som skal sørge for udviklingen af relationerne i de forskellige teams, men også i mindre virksomheder er der mange gode grunde til at arbejde bevidst med at skabe en god ånd i teamet. Det kan man gøre på forskellig vis – teambuilding, hvor man tager i skoven og løser opgaver sammen, er én måde. En anden er at deltage i kokkekurser, hvor det hurtigt afsløres, om der er en førerged på holdet, eller om alle kan samarbejde på lige vilkår.
Tag ud og smag på rom eller øl
Hvis teamet er interesseret i god mad og vin, så er der også en god chance for, at folk interesserer sig for alkoholiske drikke af god kvalitet. Hvis det er tilfældet, kan det være alletiders idé at samles om en romsmagning, hvor I kan konkurrere om, hvem der kan smage sig frem til typer, alder og karakter ved de forskellige slags rom.
En anden mulighed er en spændende ølsmagning, hvor I på tilsvarende vis smager jer gennem en lang række forskellige typer øl. Det kan give anledning til mange gode diskussioner, når de forskellige øltyper skal vurderes, og man skal diskutere, hvilken type mad de egner sig til.
En smageoplevelse er en virkelig god teamevent, som kan være med til at skabe sammenhold og løfte moralen og korpsånden. Måske er der nogle medlemmer af teamet, der har en særlig interesse i eksempelvis øl eller rom, og som derfor kan bidrage med særlig indsigt, men ellers er det vigtigt, at alle får mulighed for at give deres besyv med. En teamøvelse kan afsløre magtstrukturer og hierarkier i et team, og når man har fået øje for dem, kan man begynde at arbejde med dem, hvis de giver problemer.
Når man tager ud på en smagning som teamevent, så har man alle gode kort på hånden. Man får både mulighed for at få skabt ny indsigt i teamets måde at fungere på, og mulighed for at få en god oplevelse med hjem.